tirsdag den 2. april 2013

Brunch eller noget...

Nogle dage når jeg ikke at får morgenmad. Som fx idag, hvor Frida skal afleveres inden ni, og sover til halv otte, før jeg får rusket hende vågen. Så er Sisse så klar, men at få hende den store i tøjet kan da virkelig tage evigheder. Så skal man lige se hendes lille dukke, og så skal man lige se at hun kan hoppe, og så skal hun lige kramme Sisse, osv..... Gaaaab! Her skal altså grave det allerinderste af sin tålmodighed frem, for ikke at begynde og råbe og skrige.
Nå, men ind hos mormor og lave morgenmad til pigerne, havregrød idag. Med kiwi til ved siden af, hvis man ville have det. Det ville Sisse IKKE!
Og hun ville i øvrigt heller ikke have havregrøden.... Eller mælken...! Bare sin sut, tak.
Men her når jeg som regel ikke at spise morgenmad, jeg når at give pigerne mad, og så ind og børste tænder, i tøjet og ud i bilen.
Hjemme igen, lægger jeg så Sisse ud i barnevognen, og så kom Jæwers fætter forbi for at... Tja, det ved jeg egentlig ikke. Han kiggede ned i traileren vi har lånt af ham, og så sludrede vi i 30-45 min før han kørte igen. SÅ var der tid til morgenmad. Men så kom jeg ind og fik set hvor rodet der egentlig var. Det blev jeg nødt til at ordne først, før jeg kunne være der.
Da der (endelig) var ryddet op, og jeg havde fået tømt de der tre irriterende poser med køkkengrej, der bar har ligget og flydt på bordet lige siden vi rykkede derind, SÅ kunne jeg spise. Men så var klokken da også blevet 11. Men det blev altså tunsalat, med en peberfrugt skåret, så jeg kunne bruge den så'n lidt brødagtigt, og spise tunen ovenpå.

Tunsalaten er her


Køleskabet har været halvtomt og mega kedeligt her i påsken. Vi bor jo ellers et sted, hvor der er åbent i netto 8-22 hver dag, så der har været rigelige muligheder for at handle. Vi har bare ikke gidet. Men hvis man gravede langt nok ind, kunne man finde skjulte skatte. Som et stykke lækkert varmrøget laks. Det blev også lavet til mayosalat, og fortæret med peberfrugt. (Nogen der aner et mønster?)

 
Vi købte en kvart ko, fra en gård på Fyn. Det er bare noget lækkert, lækkert kød, og vi har fået rigtig mange lækre ting ud af den kobasse der. Men noget af det skal altså bare en tur i gryden i virklig lang tid, før det er mørt. Vi har fået et par bøffer der har været seje som sålelæder. Det gjorde vi forleden. Jeg havde lavet blomskålsbearnaisen igen, men vi proppede en porre op i blomkålen, istedet for skalotteløg, og det var slet ikke tosset.
Altså bearnaisen, kødet var bare SÅ sejt. Jeg kan ikke huske hvad det var for en udskæring, men det var bare slet ikke værd at spise. Mega nederen, når man har en herre go sovs, og så ikke andet.... Jeg spiste resten af laksen. Irriterende altså, man er jo bare ikke helt tilfreds så, vel? Opskriften er her, sakset direkte fra madbanditten.

Blomkålsbearnaise
 
300 g blomkål
1-2 skalotteløg
250 g smør
2-3 spsk hakket estragon (frisk eller tørret)
1-2 spsk hvidvinseddike
1-2 tsk bearnaiseessens
2 æggeblommer
salt og peber

Sådan
Kog stykker af blomkål med hakket skalotteløg, indtil de er er bløde. Smelt smør ved lav varme i en kasserolle ved siden af. Hvis du er rigtig tjekket, hælder du det hvide smørskum fra. Så har du klaret smør. Ellers bruger du bare hele baduljen. Hæld de kogte blomkål og løg over i din blender og tilsæt resten af ingredienserne og blend. Smag saucen til med salt, peber og bearnaiseessens og server. Det bliver da ikke nemmere!

 
Meeeeen, jeg får tæv på torsdag til lchf. For jeg har helt sikkert ikke tabt mig her i påsken. Der har været lidt for mange påskeæg i huset. Frida har jo fandme fået påskeæg af alle mulige, og hun kan ikke (skal ikke, det er da MEGET bedre at jeg, som den omsorgsfulde mor jeg er, lige hjælper hende lidt) spise alt det slik. Heldigvis kan hun ikke selv følge med, og glemmer det så snart hun ikke kan se det. Men jeg kommer jo så til at spise det, og det er ikke så godt, styr dig dog Heidi. Men det er så'n det er, når jeg først starter, så kører den bare derudaf. Det er DERFOR jeg skal holde fast i det her, for det er det eneste der har gjort så jeg kan holde mig fra det.
Men det er først på torsdag, så der er lige et par dage til at komme ind i gamet igen.

Og så er jeg blevet momse. :) Jeg har nemlig købt en læbestift. En rigtig læbestift, og ikke en gloss. Frida synes den er så flot, så flot, og vil meget gerne have den på. Men når hun så får den på, så synes hun den klistrer, og vil have det af igen. Men så fortryder hun, og vil godt have det på igen. :)










Ingen kommentarer:

Send en kommentar