tirsdag den 9. april 2013

Frikadeller med flødestuvet hvidkål

Da jeg idag skulle hente ældsten og en dertil hørende veninde i børnehaven, skulle vi lige ind forbi netto bagefter. Hendes meganuttede veninde er ikke ret glad for vores mad, og spiser stort set aldrig andet end rugbrødsmad med 'farfar' pølse. (Røger medister, som Fridas farfar, og derfor Frida elsker)
Jeg forstår jo ikke sådan noget, og tænker 'stakkels barn', der aldrig får noget hun kan lide herhjemme. Jeg hiiiiiver op af ærmet hver gang hun er her, og serverer pizza, risengrød, kyllingespyd og alt muligt jeg tror pigebarnet kan lide, men ak, hun vil bare godt have 'farfarpølse'. Så det får hun. :)
MEN! Idag hev jeg pigerne med i netto, og hun fik lov at vælge hvad hun ville have. Røde pølser sagde hun. Røde pølser.... Jeg er selv ret så pjattet med røde pøller. Men der er alligevel et eller andet der strider lidt i mig, når jeg skal servere det for børn. Det er ikke rigtig ordentlig aftensmad synes jeg (for det er risengrød med kanelsukker nemlig Heidi). Men nu havde hun fået lov at vælge, og så skulle de da bare have røde pølser!
De ville godt have ketchup og rems til. Eller... Frida ville godt have rems til. Så jeg lavede det til hende, så følte jeg mig lige pludselig som en bedre mor. Idiotisk, i know. OG jeg skar nogle grøntsager, som de overhovedet ikke skænkede et eneste blik. Næh, de kørte to pøller hver, og sagde pænt tak for mad.

Men det skulle vi voksne jo ikke have. Jeg havde vildt meget lyst til frikadeller og stuvet hvidkål, så jeg købte en kæææmpe pakke hakket kalv og flæsk, og et hvidkålshoved, og SÅ skulle vi ha mårmor mad. Åh, det var godt. :)

Stuvet hvidkål

Et helt hvidkåls hoved fint snittet
Smør
3/4 liter fløde
2 kylling bouillonterrn
Salt/peber

Smelt en ordentlig klat smør i en kæmpe gryde, og hæld hvidkålen op i gryden. Giv det fem minutters tid, hvor der røres rundt indimellem. Når det er blevet lidt blødt, hælder du fløden, tern, salt og peber på. Koges i fløden, indtil kålen er helt mør.

Frikadeller

1500 g hk kalv og flæsk
3 tsk salt
2 store løg (jeg er ikke vild med store stykker løg, så mine kommer i minihakkeren)
2 dl fløde
2 dl sesam
5 æg
3 spsk husk
Peber

Rør kødet med saltet, i med resten, og i med hænderne. Ælt til farsen er jævn. Stil og hvil i køleren en halv times tid, før du steger dem i olie eller smør. Jeg havde Sisse på den ene arm, så mine blev nærmest kastet på med en hånd, og uden at de blev formet som runde perfekte deller. Og ved i hvad, de smagte præcis ligesom de andre. Det er helt sikkert sidste gang jeg står og former dem. #Feeling stupid.
Denne portion er helt i tråd med noget jeg er MEGET vild med. Nemlig at lave store portioner, så jeg ikke behøver lave mad hver dag. Så er der både til frokost og aften hvis man har lyst til det. Eller en masse deller til fryseren. Det tager selvfølgelig lidt lang tid at stege, men det er hele besværet værd! I tell you...



Ingen kommentarer:

Send en kommentar