tirsdag den 11. juni 2013

Laks 'en papillot'

Jeg havde lige brug for at maden passede sig selv idag, mens jeg smurte madpakker og ryddede op. Alt det der røvsyge der skal ordnes...!

Så jeg kom i tanke om denne flabede lille ret, der er så nem og lækker, så det er vildt at det ikke er det vi får hver aften. 
Man tager det der er i køleren som skal bruges, og kyler i et stykke bagepapir, pakker det godt ind, og ind i ovnen på 200 grader i 25 min. 
Her er hvad jeg kom i pakken, men man kan putte alt muligt i, den kan også laves med en færdig hakkebøf. 

Laks 'en papillot' til en person

1 stykke laks
1 tsk pikant flødeost 
1 tsk cremefraiche 38%
3 spsk tomatsauce 
Broccoli i skiver
Rød peberfrugt i små tern
En halv porre i fine skiver
Frisk revet ost. Jeg brugte manchego
Citronsaft
Salt/peber

Alt lægges på et stort stykke bagepapir ovenpå laksen. Papiret rulles godt sammen, og pakken bages i ovnen. 

Vi fik en grøn salat. 

1 hjertesalat
1/2 rød peber
1/2 agurk 
1 stor håndfuld valnødder
2 spsk olie
Citronsaft
Salt/peber

Alt hakkes i småstykker og blandes. Valnødderne er rigtig lækre sammen med det syrlige i citronen. 

Herre god aftensmad. :)




søndag den 9. juni 2013

Pulled chicken burger

Omg en lækkerbisken! Jeg blir lige nødt til at dele denne überlækre pulled chicken burger! 
Det er MEGET længe siden jeg har skrevet her. 
Det er der flere grunde til. Bl.a. Har jeg været på et mega sidespor med kosten. Jeg har simpelthen ikke kunne finde tilbage, efter en weekend med min fødselsdag, et dejligt bryllup og tømmermænd om søndagen. Dagene er så'n set startet helt fint -som regel. Men så, i løbet af formiddagen/eftermiddagen, så stikker det af fra mig, og jeg kan ikke styre min lyst til søde sager. Jeg har ladet stå til, og tænkt at jeg lige pludselig fandt tilbage igen. Men det er ikke sket. Tværtimod har vægten arbejdet imod mig, når så'n noget sker. -At man gir slip...! Plus, det helt skønne, (ironi kan forekomme!), at jeg har haft så mega ondt i ryggen, så jeg har ikke kunne træne de sidste to uger. Jeg er ved at skrige over det!!!!! Den bliver langsomt bedre, men nu er bootcampen overstået! Og hvad så nu?? Jeg har heldigvis stadig lyst til at løbe, så jeg håber snart ryggen er ok. 
Jeg kan godt mærke at det har været rart
med en pause fra lchf. Selvom det ER vejen frem for mig. Men det må jeg bare indrømme. Det har da været lækkert at give slip, og bare spise det jeg har haft lyst til, der hvor jeg var, og ikke skulle huske madpakke, eller at folk skulle tage hensyn til mig. Og TAK! Til jer der har taget hensyn. Jeg er simpelthen så taknemmelig. Selvom det ikke er noget jeg forventer eller regner med. Der er som regel noget andet man kan spise, eller lade være med at spise. Men tak....!
Og nu, mens jeg skriver at jeg har givet slip på lchf for en lille pause, så kan jeg også mærke at jeg ikke føler mig fri mere. Irriterende. Så pause er ikke lig med frihed for mig...!
Så nu bliver jeg nødt til at holde fokus igen. Jeg skal tilbage, der hvor jeg godt kan lide at være, hvor jeg har en lækker hud, taber mig, har det godt i kroppen osv. 

Og det starter imorgen. 

Protein, fedt og grønt er i højsædet. Fra imorgen...! Idag må jeg godt spise den snickers jeg har liggende. :)

Og altså, pulled chicken burger er en lækker lille sag der er nem og hurtig at lave, smager så englene synger, tilfredsstiller alle sanserne og mætter. 

Pulled chicken burger til 2 1/2

Kyllingen 

To kyllingebryster
2 tsk løgpulver
2 tsk hvidløgspulver
1/2 tsk knust spidskommen
2 tsk paprika 
Salt og peber

'Brødet' opskriften er fra Jane Faerbers/madbandittens nye smukke bog 'spis dig mæt og glad'

300 g revet ost
3 æg 
2 spsk husk

Kyllingen koges møre i vand. 

Imens samles dejen til brødet, og puttes på en bageplade med bagepapir. Jeg lavede seks klatter. Til tre burgere. 

Bages 10-15 min på 225 grader i varmluft til de er gyldne. Mine fik lidt længere, da ovnen er en gammel utæt en. Hold øje med dem. 

Den kogte kylling, rives i stykker med to gafler, og steges lidt på panden i olie og smør og alle krydderierne. De skal lige 'brændes af' inden kyllingen skal på. 

Ud med brødet, og saml burgeren med dit ynglingsfyld. Vi fik græsk yoghurt, mayo, tomatsauce, rød peber og agurk i. Åh maaaaaain, det var godt!