onsdag den 3. april 2013

Pimpet IKEA skammel

Vi manglede en fin skammel ud til vores nye flotte badeværelse ovenpå. Det er virkelig blevet pænt, og fortjener ligesom noget andet end en blå plastikskammel.
Så jeg købte en af de der rå træskamler/trappestiger fra ikea, og spraymalede den. Den blev lige slebet med noget helt fint sandpapir inden, så den var klar til malingen, og så kørt over med en våd klud, så det der smulder fra sandpapiret og det der er slebet af, er væk, og overfladen er ren.
Så fik den tre gange med en rød glossy spraymaling, -tynde lag, og husk nu også at spraye under den, det er så irriterende med den slags helligdage.
Så spurgte jeg svigermor om hun ikke havde lidt blonde liggende, som jeg måtte ødelægge, og det havde hun. Den side af familien er nærmest altid leveringsdygtige i hvad det end måtte være. Samtlige kælderrum i familien, er fyldt til bristepunktet med skjulte skatte.

Jeg lagde blonden som jeg synes den skulle ligge, og tapede den fast til skamlen. Den skal tapes helt ind, så der ikke kommer den anden farve på, hvor du ikke vil have det. I dette tilrfælde, kanterne, og hullet foroven. Så sprayede jeg med guld. Jeg opdagede at det blev lidt uskarpt i malingen, så jeg fik strammet det lidt, og så var det godt.
Den tørrede en halv dags tid, før jeg ikke kunne styre mig længere. Man skal vist heller ikke vente for længe med det tape, det kan godt rive malingen af.

Jeg elsker min skammel.... :)

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar