tirsdag den 9. april 2013

At springe over hvor gærdet er lavest

Idag, da jeg skulle skifte bebsen, tænkte jeg at jeg lige ville lave en 'vuggestueskifter'. Altså en hvor man lige river bodyen op, strømpebukserne ned om anklerne, bleen af, ny på. Jeg havde heller ikke taget pose frem, og ej heller mere end to vaskekulde. Og bare ned på 'mormors' gulvtæppe da.
Men... Det kære barn have lavet lort i bleen! Ej for helved altså....! Så sidder man der på gulvet med en skrigeunge, der prøver at sparke strømperne af, imens man prøver at fiksere benene, og få fjernet det værste lort med de fucking to klude man lige kunne orke at skylle op, så man nogenlunde sikkert kan strække sig efter pakken med vådservietter der ligger på bordet. -Og holder selvfølgelig stadig benene i vejret på skrigeungen. Jeg fik heldigvis ikke (så meget) lort på hænderne.

Suk altså.... Virkelig typisk mig. At springe over hvor gærdet er lavest når det kommer til den slags praktisk ting. Og jeg fortryder HVER gang.
Staaaaabler ting og sager ovenpå hinanden, for at slippe for at gå to gange. Taber halvdelen på vejen, over flere gange selvfølgelig, så jeg skal bukke mig mange gange. Tager en mikrolille skål til et eller andet, fordi jeg tænker at den store ikke kan være i opvaskeren, så jeg er nødt til at vaske den op i hånden. Kun for at, efter at have smurt bordet ind i det der nu er i den lillebitte skål, opdage at den ER for lille, og at jeg nu skal vaske to skåle op i stedet for en. Argh!

Da jeg skulle lave frikadellefars, tog jeg piskeren, da der var vildt meget kød. Normalt ville jeg bare blande det med hånden, men det var en stor og kold portion. Det havde jo ligget i køleskabet. Men da jeg piskede købet, røg det jo selvfølgelig ud over det hele, og det var da irriterende. Så skulle jeg stå og vaske køkken ned bagefter. Så jeg slukkede piskeren, og valgte alligevel hænderne. Så hellere få forfrosne hænder, frem for at skulle vaske et par fliser af.

Kender i det??? Jeg KAN da ikke være den eneste....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar