mandag den 22. april 2013

Meatza.... My newfound love

Meatza eksisterer mange steder i LCHF-blog miljøet, og jeg har længe haft lyst til at lave det, for altså, det ser sgu da lækkert ud. Kød med ost og kød! What's not to like? :)
 
Meatza er en pizza af hakket oksekød, og så ellers bare på med tomatsovs, ost og hvad du ellers kan lide på din pizza.
Det kan jo gøres meget nemt med en pakke oksekød, et glas pizzasovs, ost og fyld. Jeg lavede en tomatsovs. Bare fordi den er så pisse go den sovs! :)
 
Tomatsovs
 
1 løg
2 fed hvidløg
1 ds flåede tomater
1 bouillontern
1 hel stjerneanis
1 tsk sukrin+
2 tsk hvidvinseddike
Salt/peber
Masser af olie. En dl mindst
 
Steg løgene i lidt olie og når de er bløde, så presser du hvidløget ned i gryden. Resten i, undtagen olie, og lad det koge. Det lyder så underligt med stjerneanis i, men det giver bare en rigtig god smag. Den skal tages op inden der blendes!!! Når det har kogt i ligeså lang tid som du har, vi havde en halv time, så hælder du olien i, og giver det en gang med stavblenderen.
 
Imens det koger, ordner du kødet. Jeg delte en pakke okse, i fem. Tre store og to små. De skal laves til mega tynde hakkebøffer. Mega tynde....
 
Mormors gas ovn, kan tændes på 290 grader, så den fik fuld spade på varmen. Ind i varm ovn på en varm plade. Jeg havde gjort dem klar, og lagt dem på et stykke bagepapir, der røg ind på den varme plade.
De skal steges i ovnen til de er brunede og 'sprøde'. Altså færdige. Ud med dem, og på med fyldet i den rækkefølge du vil have. Vi kører: tomat, ost, fyld. I den rækkefølge. Ikke ost øverst! :D Pesto på toppen når de er færdige.
 
Vi fik en lækker skinke på, og en salat til at hjertesalat og fint hakket agurk. Olie, hvidvinseddike, salt og peber. Jeg troede egentlig den ville være kedelig, men det var bare helt fint.
 
Frida fik gnavegrønt til. Hun er ikke til salat. Tilgengæld åd hun løs af meatzaerne, så der var slet ikke nok. Det er da sjældent at barnet spiser SÅ meget kød.
 
Vi fik også en dressing med af creme fraiche 38%, presset hvidløg, salt/peber.
 
Det var virkelig god aftensmad, men der var jo desværre for lidt. Jeg blev ikke rigtig mæt, og er sulten nu. Så jeg må hellere gå i seng. :) (Efter paradise forstås).
 
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar