Viser opslag med etiketten salat. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten salat. Vis alle opslag

tirsdag den 11. juni 2013

Laks 'en papillot'

Jeg havde lige brug for at maden passede sig selv idag, mens jeg smurte madpakker og ryddede op. Alt det der røvsyge der skal ordnes...!

Så jeg kom i tanke om denne flabede lille ret, der er så nem og lækker, så det er vildt at det ikke er det vi får hver aften. 
Man tager det der er i køleren som skal bruges, og kyler i et stykke bagepapir, pakker det godt ind, og ind i ovnen på 200 grader i 25 min. 
Her er hvad jeg kom i pakken, men man kan putte alt muligt i, den kan også laves med en færdig hakkebøf. 

Laks 'en papillot' til en person

1 stykke laks
1 tsk pikant flødeost 
1 tsk cremefraiche 38%
3 spsk tomatsauce 
Broccoli i skiver
Rød peberfrugt i små tern
En halv porre i fine skiver
Frisk revet ost. Jeg brugte manchego
Citronsaft
Salt/peber

Alt lægges på et stort stykke bagepapir ovenpå laksen. Papiret rulles godt sammen, og pakken bages i ovnen. 

Vi fik en grøn salat. 

1 hjertesalat
1/2 rød peber
1/2 agurk 
1 stor håndfuld valnødder
2 spsk olie
Citronsaft
Salt/peber

Alt hakkes i småstykker og blandes. Valnødderne er rigtig lækre sammen med det syrlige i citronen. 

Herre god aftensmad. :)




torsdag den 23. maj 2013

Krebsehalesalat vol. 2 og lidt mere om mælk.

Jeg kan så heller ikke tåle den græske yoghurt alligevel tror jeg. Jeg har i hvert fald haft ondt og har været mega oppustet. Nederen. Må prøve et par dage uden mælkeprodukter af den slags. Ost er vist ikke noget problem. 

Frokost blev krebsehale salat. Det er bare så lækkert med så'n et par små haler, det blir jeg vist aldrig træt af. 

Krebsehalesalat vol. 2

Et bæger krebsehaler
Mayo
En håndfuld sukkerærter
En kvart rød peber
Et kogt æg
Masser af karse 
Saften fra 1/2 citron
Salt/peber

Dræn og skyl halerne, hak resten, rør, spis. Jeg spiste ca 2/3 af portionen. Så er der lidt til senere inden jeg kører. 


Tre minutter senere. 


Fem minutter senere. 


Har taget fisk op til i aften. Pangasius fileter. Skal godt nok ud og træne inden jeg selv skal spise, men jeg laver det lige før jeg kører så de andre kan spise uden at stresse alt for meget. Hvad skal man finde på til... Tænke, tænke...

(Og hey, pst! Jeg har fødselsdag imorgen.) :) Så så man lige mig være fem år igen, og glæde sig, og sige at man ikke ønsker sig noget særligt, alt imens man håber på tusindvis af gaver!!! Og al mulig postyr, kun for min skyld! Men altså... Det blir jo nok bare en fredag som alle andre. :D

mandag den 20. maj 2013

Hørfrøgrød, hvis du er frisk?

I forbindelse med bootcamp, har vi fået en bog af Louise Bruun. Den hedder 'få en lykkelig krop på 28 dage'. Jeg følger den ikke, da jeg er rigtig glad for LCHF. Men der er rigtig mange ligheder mellem Louises bog og så min kost. Jeg holder mig bare som regel til 'almindelig' mad, og får sjældent købt noget anderledes. Bogen indeholder en opskrift på hørfrøgrød. Og selvom jeg synes den så mega lækker ud, så har jeg alligevel skulle tage tilløb. Jeg mangler også alternativer til æggene, og yoghurten, så dette var da bestemt en mulighed. Igår satte den altid tålmodige Jæwer så frø og mandler i blød, og jeg glædede mig helt vildt til at spise den lækre bløde grød, med mandler, kanel, lidt æble og bær. Men ak. Grøden var alt for slimet til mig. Jeg ved at mange spiser den med velbehag, og er rigtig glad for den. Frøene udgiver planteslim, når de har været i blød, og dette slim lægger sig som en hinde i tarmen, og skulle eftersigende stabilisere maven på en rigtig god måde. Men altså, hva ved jeg???!?
Det var i hvert fald way to slimy for me. Det voksede bare i munden på mig. Smagen var dog super lækker, så jeg synes da den er et forsøg værd hvis man har lyst. Det er simpelthen konsistensen for mig der gør at jeg nok liiiiige skal vænne mig til den! 

Hørfrøgrød

1/2 dl hørfrø 
1/2 dl mandler
1/2 æble
1/2-1 dl bær (vi fik bare det der bærmos på)
Kanel

Frøene hældes i en lille skål, og dækkes lige nøjagtigt med vand. Dæk det til og stil i køleren. Det samme med mandlerne. Dækkes ned vand. Her skal vandet dog hældes fra, det skal det ikke ved frøene. 

Næste morgen pynter du frøene i skålen med finthakket æble, bær, kanel og så de opblødte mandler. 



Jæwer kunne heller ikke rigtigt få det ned. Så jeg lavede en sprød omelet istedet. 


Til frokost fik jeg salat med laks, mandler, sesam, og olie/eddike dressing. 


søndag den 19. maj 2013

Salat med blomkål og kinaradise

Idag var vi så heldige at blive inviteret til morgenmad hos Jæwers fætter og dejlige kone. Vi blev allervenligst spurgt om hvordan og hvorledes med mad til os, om de kunne bage noget af grahamsmel osv. Mega sødt af dem!!! Men helt unødvendig. Vi finder næsten altid et eller andet vi kan spise, og i dag var der masser af æg, pølser og bacon, og så er det jo ingen sag. :) Bla. en rigtig god æggekage/fritata med spinat i og revet ost på. Den var rigtig lækker. 

På vej hjem faldt Sisse i søvn, og eftersom natten har været temmelig vild, besluttede vi os for at køre en lang tur så hun kunne sove videre, efter at have sat ældsten af på overnatning hos veninden. Vi kørte rundt i noget der ligner tre timer, og det var bare pisse hygligt. Så havde vi pludselig tid til at snakke. 
Jæwer spurgte om vi manglede noget i netto, næh, det mente jeg da ikke vi gjorde. Da vi er to sekunder fra at være hjemme, kommer jeg i tanke om at køleskabet vist alligevel er tæt på tomt. Ej altså! Det er sjældent at jeg får blikket fra Jæwer, men her var det tæt på!

Jeg måtte derfor anstrenge mig lidt for at servere  noget der ikke indgød til yderligere løftede øjenbryn. Det blev til en mega god salat som mætter helt vildt. 

Salat med blomkål, kinaradise osv

En stor håndfuld ristede hakkede mandler
En pakke bacontern
1/2 blomkål i tynde skiver
1/4 broccoli i tynde skiver
1 rød peberfrugt 
1/2 kinaradise skåret julienne (jaja, eller revet på den grove side hvis du er en af dem der ikke er så heldig at eje et sådan)
1/2 glas mayo
Skal af en økocitron
Saft af en halv citron
Salt/peber 

Alt i en skål, og ned med fingrene. Mos det godt igennem, så der er mayo på det hele. 


Det er første gang jeg har købt kinaradise, men slet ikke sidste gang. Den er let og mild i sådan en salat her