Viser opslag med etiketten mig. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten mig. Vis alle opslag

søndag den 9. juni 2013

Pulled chicken burger

Omg en lækkerbisken! Jeg blir lige nødt til at dele denne überlækre pulled chicken burger! 
Det er MEGET længe siden jeg har skrevet her. 
Det er der flere grunde til. Bl.a. Har jeg været på et mega sidespor med kosten. Jeg har simpelthen ikke kunne finde tilbage, efter en weekend med min fødselsdag, et dejligt bryllup og tømmermænd om søndagen. Dagene er så'n set startet helt fint -som regel. Men så, i løbet af formiddagen/eftermiddagen, så stikker det af fra mig, og jeg kan ikke styre min lyst til søde sager. Jeg har ladet stå til, og tænkt at jeg lige pludselig fandt tilbage igen. Men det er ikke sket. Tværtimod har vægten arbejdet imod mig, når så'n noget sker. -At man gir slip...! Plus, det helt skønne, (ironi kan forekomme!), at jeg har haft så mega ondt i ryggen, så jeg har ikke kunne træne de sidste to uger. Jeg er ved at skrige over det!!!!! Den bliver langsomt bedre, men nu er bootcampen overstået! Og hvad så nu?? Jeg har heldigvis stadig lyst til at løbe, så jeg håber snart ryggen er ok. 
Jeg kan godt mærke at det har været rart
med en pause fra lchf. Selvom det ER vejen frem for mig. Men det må jeg bare indrømme. Det har da været lækkert at give slip, og bare spise det jeg har haft lyst til, der hvor jeg var, og ikke skulle huske madpakke, eller at folk skulle tage hensyn til mig. Og TAK! Til jer der har taget hensyn. Jeg er simpelthen så taknemmelig. Selvom det ikke er noget jeg forventer eller regner med. Der er som regel noget andet man kan spise, eller lade være med at spise. Men tak....!
Og nu, mens jeg skriver at jeg har givet slip på lchf for en lille pause, så kan jeg også mærke at jeg ikke føler mig fri mere. Irriterende. Så pause er ikke lig med frihed for mig...!
Så nu bliver jeg nødt til at holde fokus igen. Jeg skal tilbage, der hvor jeg godt kan lide at være, hvor jeg har en lækker hud, taber mig, har det godt i kroppen osv. 

Og det starter imorgen. 

Protein, fedt og grønt er i højsædet. Fra imorgen...! Idag må jeg godt spise den snickers jeg har liggende. :)

Og altså, pulled chicken burger er en lækker lille sag der er nem og hurtig at lave, smager så englene synger, tilfredsstiller alle sanserne og mætter. 

Pulled chicken burger til 2 1/2

Kyllingen 

To kyllingebryster
2 tsk løgpulver
2 tsk hvidløgspulver
1/2 tsk knust spidskommen
2 tsk paprika 
Salt og peber

'Brødet' opskriften er fra Jane Faerbers/madbandittens nye smukke bog 'spis dig mæt og glad'

300 g revet ost
3 æg 
2 spsk husk

Kyllingen koges møre i vand. 

Imens samles dejen til brødet, og puttes på en bageplade med bagepapir. Jeg lavede seks klatter. Til tre burgere. 

Bages 10-15 min på 225 grader i varmluft til de er gyldne. Mine fik lidt længere, da ovnen er en gammel utæt en. Hold øje med dem. 

Den kogte kylling, rives i stykker med to gafler, og steges lidt på panden i olie og smør og alle krydderierne. De skal lige 'brændes af' inden kyllingen skal på. 

Ud med brødet, og saml burgeren med dit ynglingsfyld. Vi fik græsk yoghurt, mayo, tomatsauce, rød peber og agurk i. Åh maaaaaain, det var godt!




onsdag den 29. maj 2013

Jeg vil bare godt være normal!

Jeg har lige haft et par dage hvor jeg har haft brug for at det hele var lidt 'normalt'. Jeg har ikke haft lyst til mad. Eller... Jeg har ikke haft lyst til DEN slags mad. For altså, ostekugler og kærnemælkshorn røg lisså fint ned i søndags, da jeg havde tømmermænd. Jeg har prøvet at lave ekstra lækker mad, som jeg ellers gladeligt spiser, som fx forleden med laksen og hjemmelavet hollandaise, og som jeg spiste halvdelen af før jeg var 'mæt'. Jeg gad ikke spise mere, Men jeg havde måske i virkeligheden også lyst til ris. Det ligger efterhånden fjernt fra mig at tage af både ris og kartofler, med mindre vi er til bryllup eller andet, hvor folk har brugt mange penge på maden. Og jeg skænkede det heller ikke en tanke med risene, men her bagefter, tænker jeg at det nok var det jeg havde lyst til. Ris, og at det var 'normalt'. 

Jeg har i hvert fald haft nogle dage hvor jeg har bevæget mig derhenad. 
I går havde jeg SÅ meget lyst til at tage en af ungernes boller og riste den og proppe smør og ost på og køre den lige i løgneren. Men noget stoppede mig alligevel. Istedet lavede jeg et LCHF mikrobrød, som jeg smurte med smør og puttede ost (og sukkerfri syltetøj) på. Det var bare så lækkert. Jeg kunne kun spise halvdelen, og jeg snakkede med en veninde om det. (For det ligner altså ikke mig at spise så'n nogen små portioner!) Men som hun sagde, så er mavesækken jo ikke ret stor, og jeg har nok bare fået gjort den til normal størrelse igen.

Det føles helt ok. 

Jeg kan måske også sige at jeg har opdaget at jeg næsten altid er en lillebitte smule sulten. Jeg er aldrig propmæt, som efter man (jeg!) har spist en burger menu med pommere og det hele. Jeg får stillet min sult de tre gange om dagen jeg spiser, ofte spiser jeg morgenmad halv ti, frokost mellem halv et og halv to, aftensmad ved seks tiden. 
Men jeg er aldrig så sulten at jeg kunne finde på at overfalde brødkurven, (nu skal man jo aldrig sige aldrig, men jeg tror det ikke). Mit blodsukker føles stabilt og derfor har det været fint med maden. Jeg har ikke haft brug for mere. 

Nå, men tilbage til det der mikrobrød. 

2 skiver mikrobrød:

2 æg
1 spsk olie. Jeg brugte en smagsneutral olie. 
2 spsk mandelmel 
1 lille spsk husk
Lidt salt

Olie og æg piskes med en gaffel i en dyb tallerken, og de tørre ting tilsættes og piskes sammen med. To min i microovnen på højeste hastighed. Du kan sagtens lave mandelmel selv. Jeg kom i tanke om at mit mel var en blanding af hasselnødder og mandler. 


Jeg flækkede det og skar det ud i kvarte. Jeg spiste ikke den anden halvdel. 

Jeg har også lavet ostepizzaen. Den smager som almindelig pizza, og føles heeeelt normalt. Jeg lavede tre portioner, og der var så til frokost til mig to dage, Jæwer frokost en dag, Fridas madpakke en dag. 

Den er virklig go, og fortjener en gentagelse. 

LCHF pizza til 1:

2 æg
75 gram revet ost
2 tsk husk
1,5 tsk oregano
1 knsp salt

Æg og ost blandes, derefter resten. Bunden lægges i ønsket størrelse på en bageplade med bagepapir på. Jeg lavede forskellige størrelser, så der var til madpakken osv. Bages i 10-15 min ved 200 grader til den er gylden. Ud, køl lidt, put helt almindelig fyld på. Ind igen. 

Og så lavede jeg en stor portion coleslaw hvor jeg puttede masser af dild i, og DET var lækkert! Ahm!


I forbindelse med min bootcamp, var der en pige der sagde at hun havde svært ved at lade de lækre ting være. Hun var lige stoppet med at ryge og startet op med træningen, men havde så svært ved at leve efter den bog vi har fået. 
Jeg sagde ikke noget!!!! 
Vores træner skal jo motivere og sparke os i røven, det er jo lissom det hun får sine penge for..... 
Så hun sagde; jamen, det er jo kun seks uger, kan du ikke lige tá dig sammen og lukke munden??? 
Jeg sad og tænkte at det, for mig i hvert fald, ikke kun var seks uger. Jeg er kommet ind i nogle rigtig godt vaner, som jeg ikke har tænkt mig at bryde. Men det ville blive for svært for mig hvis jeg ikke kunne tillade mig selv at spise fx kartofler osv ind i mellem når man er ude.  Det er jo også derfor jeg ikke taber mig helt vildt meget. Når jeg lever helt strikt, taber jeg 200-300 g om dagen, nogle gange mere, og der skal altså ikke meget til at vælte læsset. 
Man skal HELE tiden holde fast, og ikke vige udenom overhovedet. Præcis som det er med alle andre kure. Man skal holde den!!! For mig er dette bare ikke en kur. Dette er måden jeg godt vil spise på, og vægttabet må komme stille og roligt. 

For nu, som jeg har sagt tidligere, føler jeg mig fri af maden, og så betyder vægttabet mindre. Pludselig. 

Men jeg VIL godt tabe mig. ;)

mandag den 27. maj 2013

Ostemaden FØR chokolademaden!!!

Idag da jeg skulle have morgenmad, havde jeg lavet tre spejlæg. Det ene af dem var blommen gået i stykker på, og derfor gemte jeg et af de andre til sidst, fordi det var lækrest. Da jeg så havde spist det kedelige, så kunne jeg ikke spise mere, og måtte smide det gode ud!!!!! Ej, hvor dumt altså. At gemme på det gode, og så ikke kunne spise det. 
Jeg gør det samme med rugbrød og franskbrød når jeg spiser det, skorpen først, hele vejen rundt, og så det gode. 

Det kan godt være lidt pinligt når man sidder sammen med små børn, og deres mor/far/pædagog/lærer siger: spis pænt til barnet, og jeg så sidder der og er ved at gnave skorpen af hele vejen rundt... 
Men jeg gider ikke sidde tilbage med en knastør skorpe til sidst. Men når jeg så ikke kan spise mere, så spiser jeg det ofte alligevel, og jeg tænker af der da må ryge nogle ekstra kalorier på den konto. 
Fra nu af, spiser jeg først det lækre, og SÅ det kedelige, HVIS jeg altså er sulten. 

Spejlæg med gurkemeje

Spejl 1-3 æg, alt efter hvor sulten du er, drys gurkemeje på hvert æg, inden du putter en skive rund ost på. Slut med karse. 



lørdag den 25. maj 2013

Kærlighedsdag. <3

Kan mærke jeg er så'n lidt grådlabil idag. 
Et bryllup står for døren, desværre ikke mit eget. Men nogle gode venners, og det er (næsten) lisså dejligt. :)
Jeg skal synge en sang for dem i kirken, og jeg er så mega bange for at begynde at mega hyle!!! What to do???? Kigge lige ind i den kalkede væg, tjek, tænk på aftensmaden imorgen, tjek, tænk på små killinger der får revet neglene ud, tjek. Andre gode råd????

Ungerne er afleveret hos søs. Et par timer for sent, beklager søs. Er ked af du måtte stå så tidligt op. <3 Vi er så glade for at de er hos jer, Frida har glædet sig så'n. 

Igår havde jeg fødselsdag, og det var bare en rigtig go dag. Frida vækkede mig med sang, flag og gaver. Hende og Jæwer havde gemt det hele i en kasse på værelset og havde aftalt at hun skulle synge. :) Jeg blev bare så glad og overrasket. Jæwer står alt for tidligt op, til at jeg ville blive glad for at blive vækket med sang!
Jeg fik en fin tegning af en prinsesse, og hun havde farvet næsten indenfor alle stregerne, et kort fra svigerforældre med penge i, og så havde hun også en hilsen fra 'Hanne'. :)
Frida i børnehave, bebs sov lur i fire timer, det er læææænge siden hun har gjort det, og det passede bare så godt. 

Hente Frida kl 13.30 og tog en af hendes veninder med hjem til trampolinmadpakkespisning. Jæwer kom hjem, og vi skulle mødes med nogle rigtig gode venner til kaffe og kage i Helsinge. 
Det udviklede sig til aftensmad samme sted. Helt præcist i den lokale Kvickly. De har en helt ok kantine, med en helt ok brunch, frokost og aftenbuffet. OG softice buffet!!!! 
Jeg spiste alt for meget kage og mad, men havde alligevel tabt mig 200 g imorges. Jæih! :)
Da vi kom hjem fik jeg mega læks parfume fra Issey Miyake. Den var rigtig god og frisk og lækker. En sommerduft... 

Jeg sprang træningen i charlottenlund over, og tog den herhjemme istedet. Det var liiiidt svært at presse sig selv helt alene. Jeg fik dog løbet en lille tur, og havde elastikken med, og fik lavet øvelser  med den og armbøjninger osv. Så det var ok. 

Morgenmaden var 2 blødkogte æg, en rød peber, et stykke agurk, 2 store tsk pesto, 2 skiver rund ost, en stor kop kaffe med sødmælk. -ingen mavesmerter endnu!!! :)


Det blir en dejlig, dejlig dag fyldt med kærlighed....! 



torsdag den 23. maj 2013

Krebsehalesalat vol. 2 og lidt mere om mælk.

Jeg kan så heller ikke tåle den græske yoghurt alligevel tror jeg. Jeg har i hvert fald haft ondt og har været mega oppustet. Nederen. Må prøve et par dage uden mælkeprodukter af den slags. Ost er vist ikke noget problem. 

Frokost blev krebsehale salat. Det er bare så lækkert med så'n et par små haler, det blir jeg vist aldrig træt af. 

Krebsehalesalat vol. 2

Et bæger krebsehaler
Mayo
En håndfuld sukkerærter
En kvart rød peber
Et kogt æg
Masser af karse 
Saften fra 1/2 citron
Salt/peber

Dræn og skyl halerne, hak resten, rør, spis. Jeg spiste ca 2/3 af portionen. Så er der lidt til senere inden jeg kører. 


Tre minutter senere. 


Fem minutter senere. 


Har taget fisk op til i aften. Pangasius fileter. Skal godt nok ud og træne inden jeg selv skal spise, men jeg laver det lige før jeg kører så de andre kan spise uden at stresse alt for meget. Hvad skal man finde på til... Tænke, tænke...

(Og hey, pst! Jeg har fødselsdag imorgen.) :) Så så man lige mig være fem år igen, og glæde sig, og sige at man ikke ønsker sig noget særligt, alt imens man håber på tusindvis af gaver!!! Og al mulig postyr, kun for min skyld! Men altså... Det blir jo nok bare en fredag som alle andre. :D

søndag den 12. maj 2013

Happy mothers Day. :)

Jeg har haft en helt utrolig lækker dag.

For det første vågnede Sisse først kvart i otte! Så kan det faktisk næsten ikke blive bedre. Men det gjorde det. 
Frida var for en gangs skyld, meget løsagtig (er det et ord?), med de der kys i dagens anledning. Altid dejligt når de kysser frivilligt. Hun har været MEGET nærig med dem syns jeg! 
Så lige lidt hurtigt morgenmad, og så stod den på yoga i forbindelse med bootcampen. Jeg har prøvet det før, men det var lige efter jeg havde født Frida, og jeg vil godt påpege at jeg nu er en smule mere smidig, end da jeg lige havde født ældsten. 
Vejret var perfekt til en gang udendørs yoga, varmt og solrigt. Og det der meditation bagefter, var da også fint, men altså... Hvis jeg nu skal være helt ærlig, så lå jeg nok mest bare og solede. 

Vel hjemme, var der ingen til at tage imod mig. Familien var hos sviger, der bor 3,63 km fra os. Det ved jeg fordi at; da jeg kom hjem - uden nøgler, var jeg nød til liiiige at finde frem til det der zen-noget fra tidligere, inden jeg flippede ud, over at de ikke var hjemme som aftalt. Næh, jeg tændte da bare for endomondo  og løb hjem til dem, næsten uden pauser. Helt overskudsagtig. Og brugte al den negative energi på løb, fremfor at skælde ud på ham der havde sagt at de var hjemme inden jeg kom hjem. -Pyt! (Agtigt...!)
Nå, men derhjemme havde den stået på brunch, da Svigerfar havde fødselsdag. Og det flød med hjemme bagte boller, og ved i hvad? Jeg røg LIGE på ryggen af en af dem! Med smør og ananasost, og med smør og nutella. Uh, det var godt! :)
Vi kørte hjem, og jeg fik et karbad. Vi har et helt utroligt dejligt badeværelse, hvis jeg selv skal sige det. Med guld på væggen. :) Her går man glad i bad. Man skal dog ikke være alt for blufærdig, vi har nemlig ikke fået sat hverken gardin, eller badeforhæng op. Men, det er jeg nu heller ikke. :D
Frida kom hjem fra legeaftale, og havde en pakke med til mig, en hårtørrer. Den gamle var gået i stykker, og jeg har ikke fået tørret hår i noget der ligner et halvt år, så jeg blev virklig glad og overrasket. 
Aftensmaden blev indtaget på den 'lokale' kinøjser, der altid er leveringsdygtige i... Tja, kinesermad af tvivlsom karakter. Den slags der bliver frityrestegt, og buffet med nudler og sushi i lystig flok. Det er et godt sted til børn, da det er et legeområde, og en kæmpe dessert buffet. Det var også Sisses første restaurantbesøg, og hun klarede den så fint. 
Nu er vi hjemme, og jeg bliver virklig straffet hårdt for dagen idag. Jeg har mega ondt i maven! Dumme, dumme, mig altså...! 

Men sikke en dejlig dag. <3






Glædelig mors dag til jer, og til min egen mor. :)

fredag den 10. maj 2013

Total lækker fredag...!

Jæih for en dag allerede. :)

Jeg har haft min debut på grønttorvet. Jeg blev da lige inviteret med af en veninde. Der er åbenbart salg for almindelige dødelige mellem 8 og 9. 
Det var nærmest mindblowing. Smukke og helt friske blomster alle vegne der bare duftede helt sindssygt, og så alle de der grøntsager. Det var simpelthen så vildt. 
Og så en tur på cafe bagefter, imens jeg ventede på at Jæwer kom til Hillerød. Vi skulle nemlig kigge på køkken. 
Og SÅ skulle vi finde tøj til det forestående bryllup. Til Jæwer altså, for jeg har nemlig fundet det jeg skal have på. :) Det er eddermame labert det han har fundet, og jeg glæder mig helt bildt til at se ham i det. Men han var nærmest ved at tude til sidst, for vi var i virklig mange forretninger. :D Men vi fandt det helt rigtige synes jeg. 
Sulten meldte sig, og vi fik en gang schawarma med salat. Jæwer var ved at dø af skam da jeg skulle bestille, for vi skulle jo ikke have brødet med, så han listede ovenpå for at finde et bord. Sjovt ik, at man skal være flov over at vælge noget fra. Man ville jo gerne bede om at få det uden løg, eller uden dressing, men brødet, det er bare for pinligt. Og jeg kan da sagtens forstå det. Men det er sgu da lidt fjollet at man overhovedet skal have disse tanker. Lækkert var det, og mætte blev vi. :) 

Nu skal ungerne hentes, og jeg SKAL ud og løbe senere, blev der sagt!









torsdag den 9. maj 2013

Fødselsdags brunch

Idag havde vi mine forældre, min søster og svoger og deres 15 børn på besøg til brunch. (Der er godt nok kun tre, men det føles nogengange som 15, selvom de er MEGET dejlige og skønne. :) ) 
Jeg elsker brunch. Virklig meget faktisk. Men jeg HADER at lave det! Virklig meget faktisk. Men altså, jeg ville jo godt se la famila, så da min far sagde at de kom med morgenbrød kl ni(!) torsdag morgen, synes jeg alligevel kl ti lød bedre. Men det fortrød jeg da lige nogle gange mellem kl 7 og 10. 

Det er da bare det nemmeste i verden at servere LCHF brunch. Hvis man skal tabe sig, skal man så 'bare' lade være med at spise for meget. 
Vi fik: skinke/oste muffins, pølser i svøb, cocktailpølser MED OST I!!!, frøbrød, tomat/feta/agurke salat, en masse lækre oste og pølser, netmelon (ikke til LCHF), græsk yoghurt med bærnams og hakkede brændte mandler, agurkeskiver, jordnøddesmør, og møllehjul (fra frost) til de brødspisende. Jordbærtærte til kaffen. Lchf'en seføli. :)

Frøbrødende var blevet for salte, og pølserne i svøb havde fået alt for længe, men ellers synes jeg det var en lækker brunch, og alle blev mætte. 

Skinke/oste muffins gik som varmt brød. Sisse synes de var rigtig lækre, og kørte den ret hurtigt ned. Og det er mega nemt. 

Skinke/oste muffins: 

8 stk. 
5 æg
1 dl fløde
1,5 dl revet ost (jeg brugte cheddar)
1 dl skinkestrimler
1 spsk purløg (eller som jeg, væsentlig mere, jeg syns nemlig at purløg er mega lækkert.)
Salt og peber

Stil ovnen på 175 grader.
alt i en skål, røre, røre, put i muffinsforme, bag i ca tyve min. 

Jeg lavede dobbelt portion, og de blev allesammen spist. Det er helt sikkert nogen jeg skal have lavet til en nem morgenmad, og til Fridas madpakke. Og de kan jo varieres i en uendelighed. Med tomat og et lille stykke bacon på toppen, med soltørrede tomat, med et lille stykke kartoffel i (hvis man spiser den slags) osv. 

Se venligst bort fra min sløsede hånds opfyldning af æggemasse i de meget bitte små forme. 




Pølser i svøb siger jo nærmest sig selv. Jeg vil dog nævne at jeg brugte løgismoses oksekødspølser, som jeg klippede i fire stykker, og en pakke bacon som jeg klippede halvt over inden jeg rullede de halve stykker på. Der er meget kød i deres pølser, og det er jo en god ting. :) de blev lavet aftenen før, og blev lagt i et ovnfast fad, så de var nemme at sætte i ovnen her til morgen. De fik desværre alt for meget, selv til mig, der ellers godt kan lide meget færdig bacon. 


Frøbrød: 
2 dl hørfrø
1,5 dl sesamfrø
1 dl græskarkerner
1 dl solsikkekerner
4 dl vand
LIDT salt (og ikke som mig, et halvt kilo! -agtigt)

Alle frøene hældes i en skål og dækkes med vandet mindst seks timer. Jeg gjorde det klar aftenen før. De skal være slimede næste morgen, det er helt rigtigt og er frøslim. Det gør noget godt, som jeg ikke helt kan huske, og ikke umiddelbart kan Google mig frem til, men hvis du ved det, vil jeg meget gerne vide det. 
Bred det ud på et stykke bagepapir på en bageplade. Put LIDT salt på. Bag i ovnen på 125 grader i en time. Skru ned på 100 og bag en time til. Åben engang imellem, for at slippe lidt af fugten ud, sluk oven og åbn lågen, lad frøbrøddet køle helt ned inde i ovnen. Jeg havde gang i flere ting i ovnen på samme tid, og kunne derfor ikke have ovnen på så få varmegrader. Den stod hele tiden på 175, og det var ok. De blev lidt tørre, og lidt brændte ude i kanten, men de var rigtig lækre med smør og ost på. Jeg har en lille portion tilbage som jeg prøver at lave på den rigtige måde imorgen tror jeg. 

Om aftenen:

Næste morgen:

Bagt:

Det skæres ud i små stykker af passende størrelse. Jeg synes 5X5 cm passer fint her. 

Tomat/agurke/feta salat:

Skære, skære, lægge pænt op

Dressing: 

Olie, balsamico, hvidvinseddike, salt, peber i en skål. Røre, røre hældes over salaten i en tynd stråle. Stop dig selv, inden du får sjasket det hele til, hvor fristende det end er at hælde det hele over, det bliver hurtigt for meget. 
Basilikum blade nippes af den plante du seføli lige har stående i vindues karmen til samme formål, og lægges på. Stil på køl indtil den skal serveres. Den har godt af lige at trække lidt. 


Brændte mandler til græsk yoghurt:

En pose mandler hældes på en pande og ristes let. 
Palmesukker, kanel og lidt kardemomme hældes på, sammen med et par spsk vand. Det hele skal lige samles på panden, før du hælder det over på et stykke bagepapir til afkøling. Hakkes groft. Dette er jo ikke så'n helt til hverdagsbrug. Selvom palmesukker ikke er helt så slemt som almindeligt sukker, skal man ikke bare spise løs af det. Hvis man altså tænker over sådan noget. Ellers spiser du bare løs, for det er rigtig lækkert. 


Drengene fik revet lidt loft ned, og damerne ryddede op og lavede kaffe til kagen. Morfaren gik en tur på stranden med de små. 

Jeg fik nogle helt labre bluser ud af det, vi fejrede nemlig min fødselsdag på forskud. :) OG de søde niecer blev på overnatning. Det er desværre alt for sjældent jeg ser dem, så det var rigtig dejligt de blev. Den store, Cille, var bare så sød og god til Sisse. Hun hyggede bare med hende, og skiftede hendes ble helt selv, og bar rundt på hende. :) Store pige altså. De 'små' legede bare, dem så vi nærmest ikke. 

Vi fik ostepizzaen til aftensmad, og de synes allesammen at den var rigtig lækker. Sisse fik den også. 








onsdag den 8. maj 2013

Indlæg om min travlhed og om at være på LCHF. Plus nogle nemme retter.

Idag er dagen.....

NU skal jeg have tid til at blogge igen. Jeg savner det helt sindssygt, men jeg synes desværre ikke at jeg har ordentlig tid til det. Sisse sover ikke så længe som hun plejer mere, og alt det jeg så plejer at have tid til at ordne når hun sover, når jeg så ikke alligevel. 
Men NU skal det være. :)

Siden sidst har der været så meget at lave, og jeg kan umuligt nå at samle op på det hele. Der har været konfirmationer og en polterabend, og jeg er startet på bootcamp

Med få undtagelser har jeg kunne holde mig indenfor lchf rammerne. Og ret nemt faktisk. Meeeeeen, så var der lige den ene konfirmation og den der polterabend. Ved den ene konf, var der læææækker mad jeg kunne spise med god samvittighed, og jeg blev mæt og kunne snildt holde mig fra desserten. Ved den anden var der såmænd også rigtig lækker mad, det var bare en anden slags mad. Tærte og flødekartofler og den slags. Jeg holdte mig til kødet, med grøn salat, feta og pesto. Men jeg blev ikke så'n rigtig mæt. Så jeg kom desværre til at overfalde kagen. (Og isen!) (Og slikket!) (Og chokoladen!) Oh no....
Og så kan man sige at der jo også skal være plads til 'den slags'. Og 'enkelte dage sker der jo ikke noget', eller 'det skal jo heller ikke blive for surt'. Og næh.... Det skal det jo heller ikke. Men for mig, bliver jeg ikke gladere af at spise hverken isen eller kagen. (Chokoladen måske!) Men det føler jeg at jeg gør i det øjeblik jeg kører det ned i halsen, men umiddelbart efter, er det jo glemt igen, lige indtil jeg får lyst til endnu et stykke, og endnu et stykke. Det var i hvert fald det der skete. Og så får jeg hjertebanken og begynder at svede lidt osv. Helt skønt jo....! 
Det har jeg 'glæde' af i maaaaange dage efterfølgende. 
Det samme skete til polterabend. Hvidt brød (groft er også hvidt!) i lange baner, øl, -helt sikkert en nødvendighed, OG noget der gør mig gladere! :) Jeg synes det er mega sjovt at være fuld, og jeg glæder mig som en sindssyg til det forestående bryllup. Jeg skal bare være fuld og danse hele natten!!! :) men altså øl er jo ikke ligefrem noget man bliver tyndere af. Men jeg ææææælsker øl!
Polterabend weekenden kostede tre kilo!!!! Det skal så lige siges at vi fik pitabrød og pommere søndag. Men alligevel, tre kilo! Det er da også noget, hva!?!
De er heldigvis næsten væk igen, men tænk hvis jeg nu havde tabt mig de tre ekstra kg istedet for først at tage dem på (igen) først. 

Nå, men nok om det. 

Jeg kan se at der er flere der har kigget ind forbi selvom jeg ikke har fået skrevet nye indlæg længe, og jeg får ofte en besked eller en mail om jeg ikke lige har en opskrift på det ene eller det andet. Jeg er simpelthen så glad for modtagelsen af denne blog. Tak for jeres interesse. :) 
Jeg kan se at det breder sig lidt hist og her. En veninde tabte sig lige tre kg op til en fest ved at spise sådan her, og det kunne man bare sagtens se. Hendes kindben og hendes hud var bare så smukke. Mega sejt altså. 

Der er så nogle stykker der synes det virker uoverskueligt at få ind i hverdagen, og det kan jeg sagtens forstå. Jeg går hjemme lige for tiden, og det er meget nemmere lige at tage noget herhjemme, fremfor at tænke på madpakke hver dag. 
Jeg frygter da også den dag jeg starter på arbejde igen. Der får vi eftermiddagsmad hver dag. Eller ungerne gør, men man skal godt nok have en viljestyrke af stål hvis man skal lade det nybagte brød være.... Don't know how...!

Men jeg vil alligevel prøve at strikke et indlæg sammen om LCHF i hverdagen. Så kan det være at jeg selv får det nemmere når jeg engang skal starte. 

Imorgen måske. :)

Her er lidt inspiration til nem LCHF indtil videre. 

Mørbrad med grøntsager. 
Mørbraden var marineret fra butikken af, så den røg bare ind i ovnen. Jeg lod med vilje være med at kigge på hvad der var i marinaden, men den var nok fyldt med sukker. Lav den selv hvis du orker, jeg gad ikke lige der. 
Grøntsager var dem der skulle spises. Vi havde en masse rester, der var så'n liiige på kanten. De blev skåret i passende stykker og ristet på panden. Der kom masser af ristet kokosmel og frisk revet parmesan på. Og ristede hakkede mandler. 


En bøf af hk kalv og flæsk. (Hvad hedder det så????) med hvidløgssmør og grøntsager fra frost vendt på panden. Jeg fandt en pose i Rema med grøntsager og små stykker pesto i. Virklig nemt, lækkert og mættende. (Ignorer venligst min manglende lyst til opvask, så jeg er nødt til bruge ungernes tallerken)


Nem frokost: 

En lille pakke røget ørredfilet. 100 g tror jeg. Blomkålssalat af fintskåret blomkål, rød peber i tern, mayo, peberrod (helt friskrevet, men jeg havde en rest revet i en bøtte og det var helt fint, lidt citronsaft, salt og peber. 


Morgenmad:
To blødkogte æg, en rest blomkålssalat fra dagen før, en blok emmentaler, to paranødder, kaffe med fløde. (Piske, that is!)

søndag den 21. april 2013

Kodag med madpakker, og farserede porre med flødestuvet blomkål

Mega fed dag....

Der er virklig blevet puttet på kontoen idag. Jeg satte mig ned kl 21, og ville egentlig godt se noget fjerner, men åh hvor er det dog kedeligt! Jeg er i humør til noget andet. Jeg er rastløs....

Vi har været til økodag idag, og det var bare SÅ hygligt. De er altid mega nuttede når de kommer på græs de køer. Frida syns bare de stod stille og var meget lidt imponeret. Sidste år var jeg nærmest ved at hyle, men altså, der var jeg også gravid.

Vi skulle have madpakke med havde vi aftalt, og jeg faldt igår over en opskrift på sandwichbrød!!!
Bloggen er en svensk blog. Derovre på den anden side af sundet er de meeeget længere fremme med LCHF end vi er her. Det er stille og roligt begyndt at brede sig, og der er flere og flere der taler om det, og ved hvad det er. Men Sverige, de har levet sådan i mange år åbenbart, helt uden at vi har fundet ud af det! Og hende her, hun er en af dem der er 'med på den'. hun har bl.a. skrevet en kogebog om LCHF, og hendes blog er fuld af spændende opskrifter, gode råd, og inspirerende indlæg. Fx hendes egen vægthistorie. Kig derind hvis du er nysgerrig på LCHF.

Sandwichbrød -2 skiver

2 æg
1 lille spsk husk
1,5 spsk kokosmel
1 spsk kokosolie
Lidt salt

Smelt kokosolien i en dyb tallerken i mikroovnen, pisk de 2 æg ned i olien. Den er varm, så det skal gå hurtigt, (eller vent hvis du har nok tålmodighed). Rør de tørre ting sammen, og rør det sammen med æggene. Giv den 2 minutter i tallerkenen på højeste varme. (Min tallerken så IKKE ud som hendes, den var helt smurt ind).
Da det var kølet af, delte jeg det og ristede det, og puttede en ordenlig portion tunsalat og skivede agurker i. Det var altså ret lækkert, og man var ikke 'mærkelig' og stå midt på en bondegård med fin salat og gaffel. Der var jo køer omkring mig, og folk med en almindelig madpakke.
Den smagte dog lidt meget af kokos. Jeg må simpelthen have fat i noget olie uden smag. Men næste gang bliver den bagt med rapsolie og mandelmel, og måske nogle krydderier i dejen.

Så var vi på stranden, og få våde sko og strømper og røde fødder af det kolde vand. Pigerne hyggede sig helt vildt, og fik kastet en hel masse sten i vandet. Rigtig dejligt.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Så til aftensmaden. Jeg havde egentlig tænkt mig at vi skulle have krebinetter, men jeg fik pludselig lyst til farserede porre. Wierd, i know! Og så flødekartofler.... Men DET gider vi ikke spise for tiden.... SLET, slet ikke....! Suk. Men så lavede jeg da bare flødestuved blomkål istedet. Og det var bare ligeså lækkert. Plus at man så ikke sad tilbage med helt proppet mave, og havde brug for en lur, bonus. :)

Farserede porrer

6 porrer
1 kg hakket kalv og flæsk
1 fint hakket løg
4 æg
2 spsk husk
3 spsk fløde
Salt/peber

Alt i en stor skål. Altså undtagen porrene! Farsen blandes godt med fingrene, og sættes til side imens du lige ordner porrene. Vask dem, og skær dem i to-tre cm.
Farsen puttes udenom hver porrestykke. Jeg fik 3 stykker af hver porre. Det helt grønne er ikke så lækkert her synes jeg. Lægges i et stort fad eller to mindre. Og ikke som jeg, der prøvede at få alle på et mellem fad, og de nærmest blev kogt. Så måtte jeg tage dem op, og hælde vandet fra. Så bare tag et stort fad til at starte med. :)
De skal have indtil de ser brune og lækre ud, på 200 grader.

Flødestuvet blomkål

1 ½ blomkål
½ halv l fløde
2 fed hvidløg
Parmesan
Muskat/salt/peber
Revet ost

Blomkål skæres i tynde skiver. Jeg gik efter omkring 3 mm, og de behøver ikke være perfekte, det smager godt alligevel. Åbn fløden helt og hæld parmesan, hvidløg og krydderier ned i kartonen, og rør det rundt dernede med en ske. hæld det ud over blomkålen i et ovnfast fad. Bag i ovnen i 1/2 times tid, til blomkålen er helt mør. Tag den ud og hæld revet ost på. Gratiner i ovnen, til den er gylden.