Viser opslag med etiketten fine ting. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fine ting. Vis alle opslag

fredag den 5. april 2013

Et par labre lamper

I min desperate søgen efter smukke ting til især Fridas værelse, faldt jeg over en mega fin lampe. Men den kostede altså 1500,-, og der satte Jæwer alligevel foden ned. Det er sjældent han gør det, så når han gør det, må man hellere høre efter.
 
Men jeg VILLE bare have en fin lampe til hendes værelse, så jeg måtte selv igang med limpistol og stof og dippedutter. Jeg er blevet ret så glad for den, selvom den ikke er ligeså smuk som den anden. Det er egentlig bare en hvid IKEA lampe. Gotta love IKEA. Jeg er desværre kommet til at lave fingeraftryk inden i. Det er bare så irriterende at jeg ikke lige havde mere tålmodighed. Jeg havde ellers fundet en sølv der ikke var mat. Det synes jeg ellers de fleste godt kan være.



 
Denne her lavede jeg til mine små niecer da de havde fødselsdag. De blev bare vildt glade, og så er det jo altid dejligt at have brugt lidt ekstra tid på det. :) Denne her er grøn, med metallic lilla inde i skærmen. Malingen havde fået frost, så den klumpede. Men den blev lidt kørt over med noget fint sandpapir, og så fik den en gang til, så blev den helt glat og fin. Jeg var lidt bange for om lyset fra lampen måske blev for mørkt, med det er det vist ikke blevet.
 
 

torsdag den 4. april 2013

Kunst skal der til


Da Fridas værelse skulle indrettes, ledte jeg længe efter det helt rigtige tapet. Jeg fandt det endelig, og selvom det kostede lige i overkanten af hvad Jæwer synes var ok, så MÅTTE jeg bare ha' det, og jeg elsker det bare. Jeg bliver så glad hver gang jeg kigger på det. Smukt, smukt, smukt. :)
  

Men alene bliver det alligevel lidt ferskt, eller hvad man skal sige. Lidt bart i udtrykket. Jeg er nok lidt fan af hvide vægge. Men det her bliver bare lidt underligt. Så der skulle jo nogle billeder op. Jeg har fundet de her fine rammer i IKEA. Elsker altså bare IKEA. Men hvide rammer er lidt kedeligt på det her børneværelse synes jeg. Jeg havde en masse forskellige spraymalingrester, så de fire rammer, fik hver deres labre farve. Den ene blev sølv, med et Frida skilt i. Total hyggeligt tidsfordriv med ældsten.
Tag et stykke hvidt papir, gerne af en god kvalitet, for der skal tegnes på hele papiret, og der kan nemt gå hul. Tag dine tykke tuscher frem. Det tager for lang tid, og jeg synes ikke at farverne kommer ordentligt til sin ret hvis man vælger de tynde. Så skriver du med din sorte tusch, hvad du synes der skal stå, og skriv det gerne med lidt snirklede bogstaver. Så farver du ellers bare derudaf. Jeg starter som regel med en der er væsentligt lysere end den sorte, så man kan se den, men ikke en gul eller lignende, for så får du den sorte farve på den gule, og det bliver mega grimt.
Men en lysegrøn, eller lyseblå, og så tegner du ellers hele vejen rundt om det sorte. Hele vejen rundt... Tager en ny farve, og tegner udenom den nye farve. Efterhånden samler farverne sig, så man kun skal tegne en sky nærmest. Virkelig hyggeligt, og det 'fylder' godt på væggen.


De to næste rammer blev neon pink, og lilla metallic. Pisse flotte begge to. Kunne bare stirre på dem hele dagen, så flotte er de. I den lilla ramme røg et sort/hvid billede af Frida fra børnehaven, og den pink ramme kom vi børnehavebilledet af vennerne i.

Den sidste ramme sprayede jeg guld, og heri kom vi en af Fridas egne tegninger. En rigtig fin en i orange nyancer, der passer godt sammen med guldfarven.
Og så fandt vi en fin gammel kobberknage til happy lights lyskæden.



onsdag den 3. april 2013

Pimpet IKEA skammel

Vi manglede en fin skammel ud til vores nye flotte badeværelse ovenpå. Det er virkelig blevet pænt, og fortjener ligesom noget andet end en blå plastikskammel.
Så jeg købte en af de der rå træskamler/trappestiger fra ikea, og spraymalede den. Den blev lige slebet med noget helt fint sandpapir inden, så den var klar til malingen, og så kørt over med en våd klud, så det der smulder fra sandpapiret og det der er slebet af, er væk, og overfladen er ren.
Så fik den tre gange med en rød glossy spraymaling, -tynde lag, og husk nu også at spraye under den, det er så irriterende med den slags helligdage.
Så spurgte jeg svigermor om hun ikke havde lidt blonde liggende, som jeg måtte ødelægge, og det havde hun. Den side af familien er nærmest altid leveringsdygtige i hvad det end måtte være. Samtlige kælderrum i familien, er fyldt til bristepunktet med skjulte skatte.

Jeg lagde blonden som jeg synes den skulle ligge, og tapede den fast til skamlen. Den skal tapes helt ind, så der ikke kommer den anden farve på, hvor du ikke vil have det. I dette tilrfælde, kanterne, og hullet foroven. Så sprayede jeg med guld. Jeg opdagede at det blev lidt uskarpt i malingen, så jeg fik strammet det lidt, og så var det godt.
Den tørrede en halv dags tid, før jeg ikke kunne styre mig længere. Man skal vist heller ikke vente for længe med det tape, det kan godt rive malingen af.

Jeg elsker min skammel.... :)

 

lørdag den 30. marts 2013

Krukker og hårbånd med hæklet blomst.

Vi skal til fødselsdag hos nogle venners dejlige datter idag. Jæwer har allernådigst fået lov at komme med istedet for at arbejde på huset, da vi regnede med at være bombede idag, pga gårsdagens påskefrokost.
Hun bliver 3 år, og hun er bare så skøn. Snakker som et vandfald, så man bliver helt træt i hovedet, og hun synes bare at vi er de skønneste mennesker i verden. SÅ er det altså svært, ikke at holde af hende.

Men barnet skal jo have nogle gaver. Jeg fandt denne rygsæk fra danefæ -eddermame laber, og så en hårbøjle med en stjerne på i pink. Er jeg egentlig for gammel til at gå med pink hårbøjle???

 
Hun ønskede sig et billede af Frida og Sisse. Arhmen, hvor kært! Så det skal hun da selvfølgelig have, jeg ville ønske jeg havde mere pink spraymaling tilbage, men den har jeg desværre været lidt for glad for, så den er tom. Ellers havde hun fået en fin ramme i pink, med ungerne i.


Og så ønskede hun sig et hårbånd. Jeg havde lavet et til pigerne, som de kunne få på da Sisse skulle døbes, og sådan et ønskede Filippa sig også. Jeg har lavet et til hende, men det er lidt anderledes, så jeg håber damen kan lide det. Jeg synes det er pænere. :)

Hårbånd med blomst

Først hårbåndet:
Lav luft masker (lm) i den bredde du godt vil have det. Jeg ville godt have det seks lm bredt, og så skal man lave syv, for den ene går med til næste runde, hvor du så skal lave en fastmaske (fm) i hver lm, når du har lavet en fm i hver lm, laver du en ekstra lm og vender. Fm i hver fm hele vejen hen, og gentag til du når den længde du ønsker. Husk at lav en lm ved hver afslutning, ellers bliver det pildskævt. (Mon det staves sådan?) Og husk endelig at båndet strækker sig når det kommer på hovedet, så det skal lige være lidt kortere end hovedets omkreds.
Det er da ret nemt....

Blomsten:
Hækl fire lm, og lav en ring med en kædemaske (km). Derefter skal der hækles to fm i hver lm i de første tre omgange. Den aller første runde er den allerværste. Denne omgang laver jeg om og om igen, fordi jeg får lavet det forkert. Men derefter kører det bare, man skal bare huske at tælle. Jeg plejer at tæller omgangen rundt, ellers kan jeg simpelthen ikke huske hvor jeg er nået til. Så første omgang tæller jeg til 8, starter forfra og tæller til 16, starter forfra med at tælle og tæller til 32. Herefter skal der udvides med seks masker pr omgang, og det er her jeg skifter farve. De seks ekstra masker skal fordeles på hele omgange, ellers bliver det skævt. Jeg plejer at tage min tlf, og lave en streg i noter, hver gang jeg har lavet en ekstra maske, så har jeg styr på det, og hvis jeg bliver forstyrret, er det nemt at vende tilbage. Man udvider ved at lave en fm i hver fm, og så lave to i samme, der hvor det passer. Bliv ved til du synes den er stor nok.
Lav to i samme størrelse, og luk dem sammen, med fm hele vejen rundt.

Så tager du et langt stykke garn og en stoppenål, og laver 'blomsterblade hele vejen rundt. når du har lavet alle seks, (eller hvor mange du nu vil have) så kan du evt pynte med en knap i midten af blomsten.

 
 
 
 
 
Og så skulle hun selvfølgelig også have en krukke med et fint låg på. Denne gang sølv låg, med en søløve på. Den er god til fx. hårspænder, eller perler.

Krukke med fint låg

Tag et tomt glas i passende størrelse. Jeg tror nok der har været karrysild i dette glas. Vask, og rengør glas og låg for etiketter. Det kan du gøre med sprit.

Tag et dyr fra dit barns kasse, et fint et der passer til lågets størrelse. Vi køber som regel dyrene på loppemarkeder til ingen penge.

Lim det på det tørre og rene låg, med sekund lim eller noget andet der limer helt vildt meget, og lad det hærde ordentligt.

Find en fin farve spraymaling, og giv den et par lag, til det er dækket ordentligt. Det kan godt lægge sig i klumper nærmest, hvis du sprayer for tæt, og for meget, så vær tålmodig.

Tør det en dag eller to, til det er HELT tørt, lad nu være med at pille ved det inden det er tørt, der kommer nemlig finger aftryk, skulle jeg hilse og sige....

Skru låget på.



 Og så vil jeg lige vise mit hår. Jeg er nemlig ret så begejstret for min hårfarve.
Teknikken hedder ombre, og jeg så det første gang på Khloe Kardashian. Mega læks syns jeg.
Mørkt i bunden og så lyst i spidserne. Jeg har selv farvet det, for min (ellers dejlige) frisørveninde, har altid travlt, så hende vil jeg ikke bebyrde med den slags pjat, jeg vil meget hellere være sammen med hende når vi endelig ses. Og det er IKKE for tit, skulle jeg lige hilse og sige.
Jeg har haft det i et stykke tid nu, siden Sisse blev født vel, og det breder sig lige så stille. Så at Mascha Vang var blevet farvet denne stil forleden. -Just saying. :)

mandag den 11. marts 2013

Der har været radiotavshed...

Jeg har haft lidt svært ved at finde ud af hvad jeg skulle med bloggen, andet end at komme af med tankemylder. ;)

Jeg har nemlig allerede, taget mig selv i flere gange, at prøve at 'finde på', og skrive bestemte ting, for at det skal være interessant at følge med. Og det irriterer mig grænseløst, og så føler jeg ikke at jeg kan være mig selv fuldstændig, og det er jeg simpelthen blevet for gammel til ikke at være. Altså mig selv.
Så derfor har jeg været lidt 'stille', men jeg kan se at der er flere der har luret herinde alligevel, og det er dejligt at i alligevel følger med. :*

Nå, men nok om det. Jeg skriver videre, omend det nok ikke bliver hver dag, som jeg egentlig havde tænkt mig, jeg gider nemlig ikke stresse over det. Det her skal være mit frirum.

Det går så'n ok herhjemme. Vi har fået væltet et par vægge, og har fået indrettet os ovenpå, så vi kan holde ud at være her. Her er virkelig hyggeligt, så'n lidt huleagtigt. Men det er sgu nok meget godt, at vi går mod lysere og varmere tider, for ellers var man jo blevet vanvittig lynhurtigt.
Det helt store fokus er virkelig at trække vejret, og bare give mega meget plads til at Jæwer kan arbejde, og ikke får dårlig samvittighed fordi jeg skaber mig. (Det kan jeg nemlig godt finde på, hvis du ikke er klar over det!) Indtil videre her jeg slet ikke brokket mig, og jeg føler heller ikke at jeg er i nærheden af det. Så jeg er MEGET stolt af mig selv. :) -Nu må vi se hvor længe det varer.
Men prøv lige og hør hvor provokerende Jæwer er: han kommer hjem med blomster! Selvom han er så presset over byggeriet, og da virkelig har nok at tænke på. Så river han da lige en buket pink roser med hjem. Sgu da irriterende med sådan et overskud! (Det er derfor jeg elsker ham, fordi han altid liiiige kan hive lidt mere overskud frem) :)
Her er støv alle vegne, og jeg glæder mig bare SÅ meget til at man ikke føler sig beskidt, bare man går op ad trappen. Når vi er helt færdige, ønsker jeg mig en gang industri rengøring! Ikke en bunke veninder, eller familie der kommer og hjælper, for så skal jeg selv deltage, og det gider jeg ikke, men en der får penge for det. En der kommer ind i alle kringelkroge og desinficerer! Åh, det ville være dejligt....

Personligt er jeg lidt presset. Jeg 'når ' (fordi du har såååååå pisse travlt hele tiden Heidi, PISSE travlt!) ikke at ringe til nogen, og skrive tilbage til veninder. Jeg er muligvis verdens dårligste veninde for tiden. Det er så svært at overskue andet end børn og vasketøj når huset står på den anden ende. Jeg er helt fyldt op i mit hoved, og jeg når faktisk ikke andet end mødregruppe, og så at snakke med dem der er insisterende nok, og bliver ved med at ringe, selvom jeg ikke lige for taget den hver gang. Jeg lover at tage revance når huset er færdigt, og holde en KÆMPE fest hvor ALLE er inviteret.
Og min lille Sisseprut. Hun har haft tyndskid (eller smeltede pølser, som Frida kalder det) og feber siden i fredags. Nu er hun så også begyndt at kaste op. To gange idag.... Men til gengæld så også kun fem gange tyndskid, og ingen feber. So far so good....
Man bliver bare så bekymret for de der små pnullere.


Mit helt store dilemma for tiden er hvad jeg skal tage på til det, i vennekredsen, forestående bryllup. Jeg skal synge en sang i kirken for dem, efter en del plagen af bruden. Og jeg er megamegamega nervøs. Fik jeg sagt at jeg er nervøs??
Jeg er ikke ret selsikker hvad angår min stemme, og jeg er rigtig god til at glemme selv den mest simple tekst når jeg selv skal præstere. Hvis jeg synger sammen med resten af koret, kan jeg huske hele Faures Requiem i hovedet, men tre vers i silent night, er simpelthen for svært, når jeg skal stå alene. Jeg kan få helt hjertebanken og svedeture over det, men jeg ved hvor meget det betyder for den der brud der, så jeg gør det selvfølgelig, men det bliver ikke uden svedeture. OG jeg må GODT ryge cigaretter den dag, OG drikke shots før klokken tolv.
Hvor om alting er...; tøjet. What to wear?? Jeg har surfet nette tyndt efter en kjole i en laber farve, med ærmer, og som kan skjule deller og grimme ben. En sort sæk siger du? Bestemt en mulighed, men jeg kunne ikke drømme om at tage sort på til bryllup. Så fåes de enten i gennemsigte, og i blå. Den gennemstige duer jo af åbenlyse årsager ikke, og blå klæder mig slet ikke.
Jeg har fundet nogle stykker, men kan íkke rigtig blive enig med mig selv om hvilken der er bedst.

Den gule
Palietlæks
Den korale

Jeg kan lide dem alle tre, men jeg har bare nogle herre grimme arme, så jeg skulle have noget udover, men hvad? Og gider jeg rende rundt med det hele dagen? Jeg tænker at palietdrømmen, er lidt længere når man så'n kommer lidt udover en størrelse x-small, men det er jo ikke til at vide. Til gengæld ville den gule dække lidt mave. Den korale, skulle pimpes lidt, med smykker, evt et bælte og så nogle labre sko. Evt sorte pumps med nitter bagpå...? Men hvor findes de?

Hvis du falder over noget, modtages hjælp med kyshånd. OG også gerne tanker om kjolerne.

Til sidst lidt billeder fra en standard i wish mg. Champangebrunch, i anledningen af at vores meget savnede femte hjul, returnerede fra Italien for en kort bemærkning. <3
Vi havde alle noget med. Jeg skulle have ost og kage med. Kagen er det ALLER sidste der er lavet i mit gamle køkken. Chokoladebunde, med konditorcreme, friske jordbær, og kaffeglasur.
















torsdag den 28. februar 2013

Bebs og shopping

Og så var der den med mig og Sisse.

Vi havde travlt igår. Vi skulle ind på mit arbejde og sige hej, da min chef går på pension. Det var rigtig hyggeligt at være sammen med hende, bare os to, selvom hun jo nok er pænt ligeglad med hvor vi er henne.
Vi tog i Lyngby centeret inden, og vi var på cafe, hvor hun sad rigtig og smilede til alle damerne, altimens jeg prøvede at være cool, smart mor, der var ligeglad med at barnet spildte på mit tøj. (Stop nu med at tage skeen ud af min hånd.... Tøjet skal være rent, i hvert fald indtil vi har hilst på kollegerne!)
Og vi fik shoppet lidt. God rødvin og chokolade til John, og billige lydbøger. Der var bogudsalg, og jeg har virkelig en svaghed for bøger, og lydbøger. Og en svaghed for Harry Potter.... Der var 4 Harry Potter lydbøger for 100,-, så det var jeg da nødt til, selvom jeg har hørt dem alle mange gange, og har alle film, og kan dem ud og ind. Næsten ligeså godt som Matador. ;) Så jeg var rigtig glad, og jeg er da helt sikker på at Sisse synes det var så fint at høre 'halvblodsprinsen' på vej hjem.



En træt mor

Smukke, smukke sko....! 999,-  Fra Buffalo.


tirsdag den 26. februar 2013

Om at have travlt....

Igår havde jeg sådan en dag, hvor hvert sekund af dagen, var fyldt op med et eller andet. Både dejlige ting, som min fabelagtige mødregruppe, men også mindre sjove ting, som at sidde fast i sneen, og være afhængig af at skraldemanden kom og hjalp mig fri.
Det var så'n en ting der tog ca. 25 min af min ellers nøje planlagte dag. Da vi endelig ankommer til i børnehaven, opdager vi, at de tager toget i samme sekund vi ankommer. Vi har simpelthen overset en tur... :( Ud og køre med hende, for at fange dem, hjem og pakke barnevogn, fordi jeg nu ikke kan nå at gå til mg (mødregruppe, hvis nogen skulle være tvivl.) spise ALT for meget dejlig hjemmebagt brød, med alt for meget tandsmør, og lidt gulerødder... OG! Denne her ÜBER lækre brownie! Tak Malene for at bringe den ind i mit liv. Den er så'n helt konfektagtig. Ahm si'r jeg bare. Vi fik den mørke. Efter sigende skulle den hvide ikke være ligeså god, men altså, det må vel komme an på en prøve.

Ned og hente to unger, en af fridas veninder vi tager med til gym, så afleverer moren hos os efter gym. Skønno ordning. Til kor, og så skulle jeg have lavet noget efterfølgende, men det blev (heldigvis, selvom jeg havde glædet mig) aflyst. Jeg var nemlig mega træt. Og så kunne jeg se paradise, og lægge vasketøj sammen imens.
Idag måtte jeg aflyse en aftale med en rigtig dejlig veninde, som jeg desværre ser alt for sjældent, fordi der er så meget praktisk herhjemme. (Så rejs dig dog fra computeren menneske!)

Men se lige:
Forleden faldt jeg over denne her hos cocopanda. Se lige hvor smuk den er! Den MÅ jeg bare eje.... Så er de 5 andre gule jeg har, slet ikke fine nok. Denne her har den helt rigtige solgule farve. Jeg har snart fødselsdag, en eller anden.




Imens jeg rydder op skal jeg lige høre denne et par gange.
Jeg er HELT syg med den for tiden.... Do you like love? Miguel

Og så noget Michael Jackson rigtig højt, eller...? Hvad rydder man mon bedst op til?