lørdag den 18. maj 2013

Ostebøffer med lun spidskålssalat

Her til aften var det jo mega oplagt at grille. Men, åh gud hvor blir jeg dog træt ved tanken om alt den slæben frem og tilbage for et par bøffer. Vi blev enige om at lade være. 
Istedet fik vi ostebøffer med salat. Det var enkelt og lækkert. 

Ostebøffer

Hk kalv og flæsk eller andet hakket kød
En håndfuld revet ost. (Jeg brugte en god cheddar)

Del hver bøf i to og masser kødet lidt så der ikke er de der striber. Hver bøf gøres flad, og i den ene laver du en lille udhulning, og fylder al den ost i der er plads til, så den stadig kan lukkes helt. Den anden ovenpå og luk rigtig godt sammen. Ingen huller, for så løber osten ud, og det ville da være irriterende. 

Spidskålssalat

Et spidskålhoved
Hk ristede mandler
Lidt god fed feta
Ærter
Hvidløg
Et halvt stort løg
Olie 
Smør
Salt/peber

Spidskålhoved snittes fint, og sauteres meget let på panden i olie, sammen med ærter, løg og hvidløg. Når det hele er så'n gennemsigtigt
Slukkes panden, og en god klat smør puttes på og røres ud i salaten. Fetaen smuldres udover i små stykker, og der røres igen. På med nødderne til sidst. 
Læks...! :)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar