torsdag den 16. maj 2013

Lchf basics

Jeg snakkede med en smuk, smuk pige igår. I ved, en af de der meget slanke mennesker, der selv synes de er tykke, og man sidder der og prøver at være forstående altimens man gemmer sine deller under blusen. 
Hun har spist efter denne metode i fire ugers tid nu, og kan sagtens mærke hvilken forskel det gør for kroppen. Hun nævnte selv det med blodsukkeret. At det bare er stabilt hele dagen, så man ikke behøver at overfalde slikskålen osv. 

Men hun følte at hun var blevet større pga af 'alt' det her fedt, dog uden at have vejet sig, men for en god ordens skyld, kan jeg da lige viderebringe ordene fra diætisten på det kursus jeg var på. Og igen. Det er jo ikke MIG der er klog på det her, jeg viderefortæller blot hvad jeg selv har fået af vide. 

Til hvert måltid kan du spise hvad der svarer til en håndflades størrelse, med fingre og lange negle hvis man har det ;), af protein, og det samme af grøntsager. Hvis du godt vil tabe dig, bør man i en periode holde sig væk fra jordfrugter. Dvs, også gulerødder og rødbeder. Det glykæmiske indeks er for højt, og vil derfor påvirke dit blodsukker hvis du spiser for meget af det. Lidt kan man godt spise. 
Det samme med frugter. Alle frugter bør du holde dig fra hvis du godt vil tabe dig. Man kan jo godt putte lidt pære eller æble i en salat, men ikke de der seks stykker om dagen. 
Det er anderledes med bær, dem kan man spise lidt mere af. 

Nu til fedtet. 
Til hver portion, kan man spise ca. To spsk fedt. Altså olie, mayo, smør eller andet. 
Hvis det drejer sig om kokosmælk eller mælkeprodukter som fedt, fx fløde i maden, kan man tage 1/2-1 dl som sovs. 
1-2 spsk i æg og/eller en kop kaffe om dagen.
Nødder: 1/2-1 dl om dagen. 

Det er klart at store stærke mænd skal have noget mere indenbords. Det gør de bare, og også dig hvis du selv bliver mere sulten. Hellere mere god mad, end det hvide brød. 
Appetitten skulle eftersigende regulere sig efter en lille måneds tid. 

Jeg er ikke selv så nøjeregnende, men for en god ordens skyld, er det hermed bragt videre. :)

Jeg vil lige nævne en rigtig god ting at starte dagen på. Kog et stort glas vand, og hæld citronsaft i. Drik det i små skurke over et par timer eller noget. Det skal være lunkent. 
Det giver en rigtig god ro til maven, og virker nærmest udrensende. 
Husk dog at citronsaft kan ødelægge emaljen på tænderne, så man kan lige skylle munden med alm vand bagefter. Ikke børste tænder, det skulle kun gøre det værre. 
Man kan også bare drikke det lunkne vand uden citron i, det er også lækkert. 

Min frokost idag var grøn salat. Af dem almindelige slags, med de grøntsager der lige var i køleren. Med broccoli, fordi det er så sprængfyldt med gode sager. Jeg havde også en pakke god skinke i skiver, der blev skåret i tern. Op i. Dressing af citronsaft og olie, salt og peber. Bare hældt hen over hver for sig. Så sparer man nemlig opvask! :)
Mandelflager på. 

Jeg lavede en stor portion, så er der også til i aften hvor jeg skal ud og træne. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar