søndag den 12. maj 2013

Happy mothers Day. :)

Jeg har haft en helt utrolig lækker dag.

For det første vågnede Sisse først kvart i otte! Så kan det faktisk næsten ikke blive bedre. Men det gjorde det. 
Frida var for en gangs skyld, meget løsagtig (er det et ord?), med de der kys i dagens anledning. Altid dejligt når de kysser frivilligt. Hun har været MEGET nærig med dem syns jeg! 
Så lige lidt hurtigt morgenmad, og så stod den på yoga i forbindelse med bootcampen. Jeg har prøvet det før, men det var lige efter jeg havde født Frida, og jeg vil godt påpege at jeg nu er en smule mere smidig, end da jeg lige havde født ældsten. 
Vejret var perfekt til en gang udendørs yoga, varmt og solrigt. Og det der meditation bagefter, var da også fint, men altså... Hvis jeg nu skal være helt ærlig, så lå jeg nok mest bare og solede. 

Vel hjemme, var der ingen til at tage imod mig. Familien var hos sviger, der bor 3,63 km fra os. Det ved jeg fordi at; da jeg kom hjem - uden nøgler, var jeg nød til liiiige at finde frem til det der zen-noget fra tidligere, inden jeg flippede ud, over at de ikke var hjemme som aftalt. Næh, jeg tændte da bare for endomondo  og løb hjem til dem, næsten uden pauser. Helt overskudsagtig. Og brugte al den negative energi på løb, fremfor at skælde ud på ham der havde sagt at de var hjemme inden jeg kom hjem. -Pyt! (Agtigt...!)
Nå, men derhjemme havde den stået på brunch, da Svigerfar havde fødselsdag. Og det flød med hjemme bagte boller, og ved i hvad? Jeg røg LIGE på ryggen af en af dem! Med smør og ananasost, og med smør og nutella. Uh, det var godt! :)
Vi kørte hjem, og jeg fik et karbad. Vi har et helt utroligt dejligt badeværelse, hvis jeg selv skal sige det. Med guld på væggen. :) Her går man glad i bad. Man skal dog ikke være alt for blufærdig, vi har nemlig ikke fået sat hverken gardin, eller badeforhæng op. Men, det er jeg nu heller ikke. :D
Frida kom hjem fra legeaftale, og havde en pakke med til mig, en hårtørrer. Den gamle var gået i stykker, og jeg har ikke fået tørret hår i noget der ligner et halvt år, så jeg blev virklig glad og overrasket. 
Aftensmaden blev indtaget på den 'lokale' kinøjser, der altid er leveringsdygtige i... Tja, kinesermad af tvivlsom karakter. Den slags der bliver frityrestegt, og buffet med nudler og sushi i lystig flok. Det er et godt sted til børn, da det er et legeområde, og en kæmpe dessert buffet. Det var også Sisses første restaurantbesøg, og hun klarede den så fint. 
Nu er vi hjemme, og jeg bliver virklig straffet hårdt for dagen idag. Jeg har mega ondt i maven! Dumme, dumme, mig altså...! 

Men sikke en dejlig dag. <3






Glædelig mors dag til jer, og til min egen mor. :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar