Farvel til olde.

Det har været en noget begivenhedsrig dag på følelsesfronten. 

Frida og Sisses oldemor blev nemlig begravet idag. Altså jæwers mormor som alle bare kalder for mormor. 

Hun var elsket af mange, og der var godt fyldt op i kirken. 

Vi havde forinden snakket med Frida om hvad der skulle ske i kirken. Hun ville godt med for at sige farvel til olde, og det synes vi hun var stor nok til. 

Under ceremonien i kirken, havde Frida det fint. Der var flere der var kede af det, men hun havde det ok. 

Så under præstens tale, skulle hun selvfølgelig tisse!!!! Ej men altså! Hvis blikke kunne dræbe, (eller i hvert fald lægge kateter op), så var det sket der. Jeg var rasende! Men ud måtte vi jo, så hun ikke tissede i bukserne. 

Vi nåede tilbage til det aller sidste, og det havde vist været en fin tale. 

Den sidste salme var så'n lidt sørgelig i melodien, og jeg fik kigget ned på Frida, og hun sad bare med tårene strømmende ned ad kinderne. :( Lille pus da.... 

Hun fik et lommetørklæde, og båttede helt vildt højt mens der var helt stille. :D Børn altså, det var lidt svært ikke at grine. 

Vi sad lige ved siden af kisten, og Jæwer skulle være med til at bære. Da vi gik ud allesammen, brød Frida helt sammen, og hun tudbrølede bare. :( Så det gjorde de fleste andre også. Det var sgu hårdt. 

Kisten skulle i jorden, og det har jeg aldrig prøvet før. Jeg har altid tænkt at det var ret fint at blive brændt, men jeg har også tænkt at det var lidt underligt når de kørte væk med kisten i bilen. 

Her blev hun sænket i jorden af nogle af dem der elsker hende højest. Da kisten var sænket ned, sang vi 'altid frejdig når du går'. Den minder mig helt sindssygt meget om det afsnit af matador, hvor ham den unge fra omegnsbanken bliver skudt af tyskerne, og de samles til en mindehøjtidelighed i banken. Der begynder Katrine at synge den, og starter med det vers der hedder 'kæmp for alt hvad du har kært, dø om så det gælder' osv. Det er en utrolig stærk scene synes jeg, og musik rører mig altid. 

Ved kisten hyler vi næsten allesammen, og Frida er helt knust. Vi får en rose hver, og vi tre går sammen hen og smider rosen ned til hende, og siger 'farvel olde' det bedste vi kan gennem tårene. 

Da alle har fået sagt farvel, vil Frida godt derhen igen og sige farvel, og vi er derhenne tre gange for at sige farvel. 

Det var meget, meget fint. 

Jeg synes det var ret fint at se kisten komme i jorden, og alle havde god tid til at sige farvel. Hun ligger sammen med sin mand, og stenen er hos 'ham der skriver på den' for at skrive begge deres navne på. Det er da smukt. 

Hvil i fred Eva. 

Dagen endte dog i et lidt andet gear, da Frida fik revet sin anden tand ud, og nu mangler to tænder i undermunden. Det var hun svært tilfreds med, og den blev stolt vist rundt til alle de gamle damer der sagde 'neeeeej da' og 'ih' og 'åh' :)

Så nu venter vi tandfeen når som helst.