søndag den 28. juli 2013

Siden sidst, og så en helt utrolig lækker bolo.

Nå..... Hej igen! :) 

Vi har holdt ferie og så var der noget med den der barsel som snart slutter. Men altså, DET snakker vi ikke om! Tror jeg.

Ferien er gået lynhurtigt. Fire uger er det blevet til, en uden Jæwer og tre med. Vi er en anelse pressede med huset. Mormors hus, som er det ved siden af vores, hvor vi laver mad, er højst sandsynligt blevet solgt. Så vi er mega pressede for tiden. For hvis huset ligepludselig er solgt, så står vi uden køkken. Og med to små børn, dur det altså ikke med pizza og burgere ret længe. Den underetage skal bare være færdig NU! Altså helst igår!!!!!! Vi (altså Jæwer) har bygget om på huset siden jeg var gravid med Frida, så vi har været igang i 6,5 år! What?!? Det er eddermugme lang tid! Jeg er virklig ikke ret tålmodig, så jeg ved ikke rigtig hvorfor vi ikke er gået fra hinanden endnu. Det må jo være fordi jeg kan li ham.... 
Vi har kunne lukke af til det, eftersom det har været to seperate lejligheder, og vi har derfor ikke mærket det ret meget. Men nu, nu presser det på. Min barsel slutter om 8 dage, og jeg havde faktisk regnet med at vi var færdige inden jeg skulle tilbage. Men deeeeet når vi vist ikke. :(
Så vi får brug for hjælp. Jæwer er ikke ret god til at bede om hjælp, han vil egentlig nok helst selv, faglig stolthed eller noget. Men det dur altså ikke mere. Vi skal være færdige igår! 
Sisse er startet i vugger, og det går heldigvis rigtig godt. Hun er jo, lissom Frida, ret så nem. Selvom hun er svært glad for sin mor og far, er hun nem at distrahere, så der går ikke længe før hun har fået øje på noget spændende, og vi kan liste af. 
Frida skulle egentlig være startet i skole, men eftersom skolen er startet på 'rullende skolestart', skal hun først starte til december, altså en uge efter hun er blevet seks. 
Det er altid underligt når der bliver lavet om på sagerne, og det ikke er 'som det plejer', men jeg er vist så'n en af dem der er god til at omstille mig til nyt, og glæder mig på Fridas vegne over at hun først skal starte senere. Hun har vist godt af at vente lidt. Og hun ved jo ikke hvon det plejer at være. Hun er meget drømmende, og poetisk. Hun skal lige tø op og vænne sig til nye ting, kan godt lide at vide hvad der sker. Tror egentlig at hun ville egne sig godt til at være autist! :D 

De gode madvaner, er røget sig en tur her i ferien, og jeg er blevet tyk igen! Argh altså..... Så irriterende! Det startede lige så stille med et glas rosé, og så et til. Så kørte rullen! Og træningen røg, da jeg fik mega ondt i ryggen, og måtte ligge ned i tre dage, så var det lissom om at det var svært at komme igang igen. Og nu skal jeg starte på arbejde, og bliver derfor fristet af nybagt brød med smør, kage og andre gode sager. Og har jo ikke ligefrem mere tid. Jeg ender nok som en meget tyk dame, der ikke orker noget. Super!

Men jeg vil alligevel gi jer en opskrift på en helt utrolig lækker bolo. (Kødsovs). Det er en opskrift tæt på originalen, med selleri. Og selvom selleri er ulækkert, og smager af h til, så synes jeg altså at i skal prøve at putte det i alligevel. Det bliver kogt helt ud, og derfor kan man ikke smage det, andet end fornemme hvorfor det er godt at det er kommet i. 
Det skal være en dag hvor man har god tid, for den har godt af at stå og simre i mange timer. Denne fik seks, men mindre kan sagtens gøre det. Men tre synes jeg i hvert fald den skal ha. 
Vi fik altså den slemme, slemme pasta til, og det skal du jo seføli ikke gøre. Puuuha da nej, tag du hellere fint snittet hvidkål, eller squash pasta til. Men husk friskrevet parmesan, for DET er lækkert! Og ikke sure fødder pamesan, der er revet når man køber det! Ulækkert! 
Vi havde gæster, og alle undtagen drengebarnet William spiste godt af den, der er stadig rester. 

Bolo

To store løg
Otte store gulerødder
Et bundt selleri -ja, hele bundet! Undtagen de yderste blade. 
Et kg hakket okse. 
To ds tomat
To bouillon tern
Et stort glas rødvin
Et stort glas mælk
En spsk sukker/sukrin
En spsk eddike
Fire fed hvidløg
Salt/peber

Hak det grønne helt fint, og sauter det så det er blødt og lækkert. Læg det på en tallerken, og brun så kødet. Der kommer her en masse væde, og det skal koges helt væk før du kan brune kødet rigtigt. Ellers bliver det kogt. Det gør 'man' (jeg gør i hvert fald) når man har travlt, men prøv at gør således, der er en verden til forskel. Når al væden er kogt væk, og kødet er brunet, så brun det noget mere. Så i med det grønne og lad det koge sammen. Så bare i med resten. Lad det koge lidt, og put så bare gryden i ovnen på 100 grader og gå fra det. Rør i det en gang i timen eller noget. Og så har du altså bare den allerlækreste bolo i verden. Al væden skal koges væk, og hvis den er alt for tør, så hæld lidt ekstra væde ved. Rødvin, mælk eller vand. 




Man må lige tænke sig til det færdige resultat, for det glemte jeg. 

Prøv det, og kom nu for guds skyld (og for fædrelandets) skyld den selleri i, selvom det er ulækkert! 

Hilsen hende den tykke dame. 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar